Øget decentralisering af kompetence til kommunens skoler og institutioner.
For at skabe attraktive skoler og institutioner er det afgørende, at vores decentrale ledere og bestyrelser får mere indflydelse og kompetence i hverdagen. I Det Konservative Folkeparti har vi tiltro og tillid til vores ledere og bestyrelser. Socialdemokratiet og desværre også vores venner i Venstre er ikke meget for at give beslutningskompetence fra centralt niveau på rådhuset og ud til institutionerne. Det drejer sig f.eks. om åbningstider i daginstitutionerne og planlægningen på skolerne i forhold til, hvordan timerne bedst udnyttes på de forskellige skoler. Skolerne skal have frihed til at afkorte skoledagene og i stedet have 2 lærere i klasserne, hvis det giver bedst mening på de pågældende skoler. Denne fleksibilitet og lokal selv bestemmelse, mener jeg giver en højere grad af tilfredshed og kvalitet i kommunens tilbud. Og så er det også ægte borgerinddragelse.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter