Der er brug for en kickstart af foreningslivet
I Ballerup Bladet kunne man læse en artikel om, at bla. idrætsforeningerne i kommunen har mistet mange medlemmer under corona-krisen. Dette gælder også andre typer foreninger samt voksenundervisningen. Det er svært for foreningerne at fastholde medlemmerne, når det i lange perioder ikke har været muligt at samles til foreningsaktiviteter.
Dette kan vi også godt mærke i Folkeoplysningsudvalget. Derfor har vi i udvalget drøftet, at der er behov for en kickstart af foreningslivet i kommunen efter den lange nedlukning. Vi har drøftet, hvilke tiltag, som kan hjælpe foreningslivet til at komme tilbage til en normal hverdag efter nedlukningen.
Det er mit ønske, at vi i Folkeoplysningsudvalget i samarbejde med kommunen og foreningslivet i fællesskab kan igangsætte nogle initiativer, som kan få medlemmer tilbage til foreningerne.
Karsten Kriegel
kandidat til Kommunalbestyrelsen
Konservative i Ballerup